Nors BK / Bambusa samarbejde

Nors Boldklub er stolte af at meddele at vi har indgået samarbejde med Bambusa Danmark (hovedsponsor for den danske kvindeliga i håndbold) omkring salg af højkvalitets bambus strømper.

Samarbejdet betyder for klubben en mulighed for tiltrængt økonomisk støtte til driften og ligeledes til sociale tiltag for alle vores medlemmer.

Alle medlemmer i Nors BK bedes forsøge at sælge 1 salgspose (kan man sælge flere er man
meget velkommen).

Salgsposen ser ud som nedenstående og består af 5 pakker strømper

Hver pakke strømper har en salgspris på 150 Kr., dvs. en samlet salgspris for salgsposen på 750 kr. Pakkerne må ikke brydes op og sælges løst.

Vi uddeler til salg i uge 46 og der er så 14 dage i uge 47/48 til at sælge. Evt. usolgte pakker skal returneres senest tirsdag i uge 49 til holdleder/træner.

Vil man gerne have flere salgsposer / pakker sokker, så sender man blot en besked på SMS til 51386631, med spillernavn og hold så finder vi ud af det.

Træners opgave
Modtage og udlevere salgspakker til alle spillerne på holdet. Efterfølgende lave opgørelse og returnere evt. usolgte pakker. Sørge for indsamling af pengene.

Økonomi.
For hver pakke sokker der bliver solgt går 40 Kr. direkte til holdkassen og er til rådighed for sociale arrangementer for holdet. Brug af penge bestemmes af træner i samråd med holdet. Sælger man hele salgsposen med 5 pakker strømper går der således 200 Kr. i holdkassen. Derudover vil det samlede salg gøre, at der bliver en yderligere økonomisk gevinst for klubben, i form af sponsorat til driften.

Så hjælp med at støtte Nors Boldklub og det sociale sammenhold på vores hold.

Gør vi det godt, er der en chance for at hente de tabte indtægter i forbindelse
med Covid-19 ind.

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *