Den første årsfest i Nors Bk’s Venner er afviklet

– det blev en rigtig god og hyggelig dag for deltagerne.

(Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.)

Årsfesten, som gerne må blive den første i en række af årsfester til gavn for Nors BK og det sociale samvær mellem medlemmerne i foreningen blev afviklet i lørdags på Vendbjerg i en rigtig hyggelig atmosfære.

Vejrguderne var med os, og Vendbjerg præsenterede sig på bedste vis – rigtig indbydende på en dejlig sommerdag.

 

Vi mødtes kl. 15.00 til kaffe, hvortil Aase ”Stopper” havde bagt en rigtig lækker kage. Efter kaffen skulle der spilles fodbold mod et udvalgt hold, nemlig Thomas Nielsen’s udvalgte tropper, som ses på billedet nedenfor (billedet til venstre).

Om kampen kan siges, at det var de unge drenges forventning, at de gamle ville blive spillet baglæns ud af banen, men at de gamle drenge stod for presset og ville det anderledes, og kampen faktisk blev meget lige. Kampen fandt jo altså sin vinder, idet de gamle sejrede med et par mål. Det var vistnok en hård nød at knække for de unge, og der ses vistnok frem til en revanche match igen til næste år.

 

Som det ses på billedet her, var det meget engagerede tilskuere der så på, og ellers i øvrigt nød det gode vejr og hinanden.

Efter omklædning og sejrsøl/gravøl, var der mulighed for forskellige dyster, bl.a. stigegolf, som blev flittigt afprøvet. Der var også mulighed for en lille udfordring med en golfkølle, og en golfbold, som skulle ramme i en balje, ligesom der var mulighed for at slå søm i.

 

 

 

Det skulle senere vise sig, at især stigegolfen og slå søm i, blev endda meget populært i løbet af aftenen. Golfkøllen var for det meste optaget af Bjarne Dieckmann, for hvem det også lykkedes op til flere gange, at lande i baljen. Ellers underholdt vi os selv, og det gik rigtig godt, skulle jeg hilse og sige.

 

 

 

 

 

 

Festmåltidet skulle tilberedes på Vilhelm’s ”gas generator, gi gas” grill, dertil bagte kartofler, og hjemmelavede salater, tilberedt af Dorthe og Karen. Til dessert blev der serveret en lille anretning af is.  Det trak en lille smule ud med maden, men jeg tror alle er enige i, at maden faktisk var meget vellykket.

 

 

 

 

 

 

Før hovedmåltidet var der en orientering fra vores formand, Jan Nielsen, om det arbejde, der var gået forud, om de mål, som foreningen har sat sig for at nå, og om festen til næste år, og selvfølgelig en dialog om disse forhold. Det blev bl.a. besluttet, at næste års fest holdes lørdag den 24. august på Vendbjerg.

 

 

 

Det er bestemt ikke nogen hemmelighed, at det har været svært, at få folk til at tegne et medlemskab. Der er indtil videre 17 par og en single, som har tegnet sig som medlemmer, og det er målet, at vi skal op og være 50 par i løbet af 3 år. Dertil behøver vi hjælp, så er der nogen som har lyst, har en god ide, så hører vi meget gerne fra jer.

Et af foreningens hovedmål er, at donerer det samlede beløb, som medlemmerne indbetaler i kontingent for medlemskabet. Herunder ses den symbolske overdragelse af det indsamlede beløb, som i år blev til 13250,- kr. til Nors BK. Karen Nielsen modtog på vegne af Nors BK checken og dertil stor applaus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *